Home Blog

En investering i sundhed er en investering i virksomhed

0
Kvindelig kontoransat

For en virksomhed er ens medarbejdere det vigtigste. De er tandhjulene, der får det hele til at køre rundt. Det er derfor vigtigt, at medarbejdernes sundhed og helbred prioriteres højt. Ingen medarbejder bør stå over for valget mellem at udføre deres arbejde og leve et sundt liv.

Tværtimod må arbejde og sundhed gå hånd i hånd, og det er en opgave, der hviler på virksomhedens skuldre. Så hvordan sikrer man som virksomhed sine medarbejderes sundhed, så tandhjulene fortsat kan dreje rundt?

Sørg for en sundhedsforsikring

Som virksomhed er det en god idé at tegne en sundhedsforsikring for at passe på sine medarbejders sundhed og velvære. I den forbindelse er der forskellige spørgsmål, der melder sig på banen såsom sundhedsforsikring pris, varighed, dækning m.m. Den sundhedsforsikring, man tegner, vil afhænge af virksomhedens specifikke behov og aftales med en forsikringsmægler.

Kom helbredsproblemer i forkøbet

En sundhedsforsikring er en investering. Det er ikke kun en investering i sine medarbejders sundhed og tryghed, men også en investering i egen virksomhed.

Sunde og raske medarbejdere lever ikke kun bedre liv, men har også et større overskud til at præstere bedre på deres arbejde. Skader, sygdomme, lidelser og andre helbredsproblemer påvirker ikke kun medarbejderne, men rammer i sidste ende også virksomheden selv, hvis de ikke tages hånd om.

Med en sundhedsforsikring kan man sætte ind tidligt og komme helbredsproblemer i forkøbet, inden de forværres og resulterer i alvorlige konsekvenser såsom lange sygdomsforløb.

Giv dine medarbejdere adgang til den bedste behandling

Investerer man som virksomhed i en sundhedsforsikring, giver man sine medarbejdere adgang til de bedste behandlingsmuligheder. Forsikringen dækker over en lang række goder og giver blandt andet adgang til: rådgivning, genoptræning, psykolog, fysioterapi, kiropraktor, diætist m.m.

Derudover får man også mulighed for at blive behandlet hos speciallæge eller på privathospital, som man ellers ikke får udbudt gennem det offentlige sundhedsvæsen. En god sundhedsforsikring giver altså hjælp til både det fysiske og psykiske helbred.

Skab økonomisk tryghed i tilfælde af erhvervsevnetab

En sundhedsforsikring garanterer ikke kun medarbejdernes sundhed, men sikrer dem også i tilfælde af erhvervsevnetab. Sundhedsforsikringen tegnes nemlig i kombination med en forsikring, som dækker dine medarbejderes indtægt i tilfælde af erhvervsevnetab.

Er en medarbejders erhvervsevne nedsat med 50 % eller mere, som følge af en skade eller sygdom, er deres indtægt dækket i hele deres sygdomsforløb. Dermed får dine medarbejdere ikke kun en sundhedsgaranti og adgang til hurtig behandling, men også økonomisk tryghed.

3 gode grunde til at spare op

0
Danske penge

Det er naturligvis altid en god idé at spare op, og lægge lidt til side. Det er bare ikke altid lige nemt at få gjort, og det kan være svært at finde motivationen til det. Især hvis man er studerende, da der for studenter sjældent er meget til overs, når de har betalt husleje og regninger hver måned. Det er dog vigtigt for alle at have en opsparing til nødsituationer, så man ikke er tvunget til at låne penge.

En opsparing kan have mange størrelser, og det er klart at ikke alle har mulighed for at sætte lige meget til side. I denne artikel vil vi dog gå nogle af grundene igennem til at man skal have en opsparing.

Mulighed for investering

Hvis du er god til at spare op, og du har sparet nok op, så har du mulighed for at investere i aktier. En investering i aktier er en god løsning, fordi det er en sikring mod inflation. Der vil naturligvis være altid være en risiko involveret ved at investere, men visse investeringer er selvfølgelig sikrere end andre. Du kan investere i mange forskellige virksomheder, og hvis du er i stand til at forudse trends og udviklingen på forskellige markeder har du mulighed for at tjene flere penge, og dermed gøre din opsparing endnu større.

Sikkerhed

En af de største årsager til at man skal have en opsparing, er at man skal sikre sig mod uventede udgifter. Det kan være hvis du pludselig har glemt en regning, for eksempel til en forsikring eller hvis du skal betale mere i forbrug i din bolig. Hvis du har en opsparing du kan tage af til sådanne udgifter, undgår du at skulle ud og låne penge.

Et godt værktøj imod uventede udgifter og regninger er at have en budgetkonto. Det er vigtigt at have et privatbudget, så du er klar over hvornår du skal betale hvad. Når du har et overblik over din økonomi, bliver du mere bevidst om hvor du bruger dine penge, og det gør det også nemmere for dig at spare penge i det lange løb.

Investering i bolig

Du kan også vælge at investere i en bolig. Det kræver naturligvis at du har mere end bare en nødopsparing, men at eje en bolig er en fornuftig økonomisk beslutning hvis du ejer den i en længere periode. Ejendomme vil typisk stige i værdi over tid, og hvis du ejer den bolig du bor i, undgår du også at bo til leje, og betale penge i husleje som du ikke får tilbage.

Tjen ekstra penge som freelancer

0
Freelancer

Du står måske og mangler en ekstra krone her og der til uforudsete omkostninger, eller måske ønsker du at spare op til din nye bil eller lejlighed i en fart. Hvordan kan man tjene en hurtig ekstra skilling? Der er flere forskellige måder, hvorpå du kan opnå dette. Dog er opstart som freelancer måske en af de mest effektive metoder, forudsat at du kender til freelance-spillet og formår at få succes. Du kan læse mere i denne artikel for at finde ud af, hvilke steps du skal igennem.

Før du starter som freelancer

Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, hvilke fag du vil arbejde med som freelancer. Hvis du har en baggrund i en eller anden form for kommunikation, har du uendelige muligheder. Mange med denne baggrund eller flair for faget vælger at blive tekstforfattere eller anden form for “content-creator”.

Ligeledes vil du have gode chancer som freelancer, hvis du arbejder med IT, hjemmesider, grafisk design eller lignende. Der er stor efterspørgsel for professionelle i disse fag, og der er derfor ingen tvivl om, at du vil have gode chancer – hvis du er god til dit fag og formår at sælge dig selv på freelance markedet.

Generelt har du gode chancer for at bliver freelancer i dit fag, hvis dine arbejdsopgaver kan gøres 100% online. Dog er der også nogle freelance-fag, som er mere hands-on. Her vil du ikke have muligheden for at arbejde hvor du vil, når du vil – du vil derimod blive “ansat” i en periode, for at hjælpe og konsultere en virksomhed. For at blive freelancer skal du egentlig blot tænke over, hvad du kan og hvordan du kan omsætte det til en freelance forretning!

Få styr på det administrative

Som freelancer er man også selv ansvarlig for alverdens administrative opgaver, som den traditionelle chef normalvis tager sig af. Herunder skal du selv ordne skat, moms – og hvornår bør du egentlig have et CVR nummer?

Der er mange spørgsmål, som du må stille dig selv og nogen gange kan det være nødvendigt med hjælp. Du skal også huske, at du skal sende korrekte fakturaer ud til dine kunder, ellers kan de ikke betale dig. Det kan du heldigvis på hjælp til hos www.factofly.dk.

Netværket er essentielt

Når du har fundet ud af, hvad du kan, og hvordan det kan omsættes til en freelance forretning, er det efterfølgende vigtigt at tænke over, hvordan du sælger dig selv. På freelance markedet vil du nemlig have utrolig mange konkurrenter, og du er ikke længere i sikkerhed på din faste og traditionelle arbejdsplads.

Derfor er det unægteligt meget vigtigt, at du vedligeholder dit netværk og arbejder med det. Dit netværk kan ikke blive stort nok, når du er freelancer og det er stærkt vigtigt at du prioriterer det, hvis din freelance forretning skal få succes!

Det er vigtigt at du tænker over, hvordan du vil sælge dig selv – og det er især vigtigt at du skiller dig ud fra mængden, fordi der er så mange freelancere, og hvad gør dig speciel?

Det kan være ganske simpelt at tjene ekstra penge ved siden af dit traditionelle job, hvis du formår at sælge dig selv og holde styr på dit netværk, samt være beredt på alle de administrative opgaver, som følger med. Som freelancer er du jo ofte i stand til selv at sætte dagsordenen!

En guide til nybegyndere inden for CFD-investering

0
Penge og beregning

Når man første gang skal investere, kan man nemt blive i tvivl om, hvorvidt man har sat sig ordenligt ind i tingene og er klædt på til at have penge på spil. Det er sjældent nogen overraskelse, at man bør holde sig til at investere et pengebeløb, man rent økonomisk vil kunne undvære, hvis man er i den uheldige situation, at man taber de penge, man har investeret.

Selvom man holder sig til den strategi, kan det stadigvæk være en god idé at have styr på de forskellige ting, som spiller en rolle, når det kommer til ens næste investeringsløsning. For selvom der er luft i budgettet, og man ikke nødvendigvis har brug for det pengebeløb, man vælger at investere, vil enhver investors ønske være, at pengene skal vokse og ikke forsvinde. For at have størst mulig chance for at få det ønske opfyldt, er der nogle forskellige ting, man kan gøre som nybegynder.

Lær først investeringsformen at kende

Før man overhovedet gør sig tanker om, hvordan og hvornår man vil gennemføre sin første CFD-investering, er det vigtigt at kende til CFD-handel. Man skal kende baggrunden og markedet bag, og samtidigt er det en god idé at have forståelse for de ting, som kan påvirke markedet i den ene eller anden retning. På lang sigt vil det være en fordel, da man vil blive klar over, hvornår det vil være en god idé at handle, og hvornår man i stedet bør vente.

Vil man investere i CFD, kan man som udgangspunkt få en oplevelse af, at der er mange ting, man skal have styr på, før man er klar til at gennemføre investeringen. Ligesom man kan blive forvirret over guld sølv ratio kan man også opleve at blive forvirret omkring CFD. Begge ting er dog i virkeligheden nemme at forstå, når man først finder en forklaring, som besvarer ens uforløste spørgsmål.

Find en platform at handle fra

Før man kan lave sin første CFD-investering, skal man finde en platform at handle fra. En af de store digitale trends i finansverdenen er de mange apps, som udbydes af diverse platforme.

Der findes mange forskellige handelsplatforme, der også er udviklet som apps, så man bør også udvælge fra et kriterie om, at platformen skal tilbyde CFD-handel. Dernæst kan man overveje, hvilke platforme der virker brugervenlige og har nogle services, redskaber og værktøjer, som man synes virker attraktive og gerne vil benytte sig af.

Udbytteaktier bliver fortsat mere populære

0
Aktieoversigt

Mange mennesker vælger at købe aktier, så de dermed indsamler en større økonomisk formue over tid og øger deres økonomiske værdi. Mange af disse aktier fungerer sådan, at aktierne bliver mere værd over tid. Hvis du på et tidspunkt sælger aktierne, vil du dermed få en masse penge udbetalt.

Men det er faktisk meget populært i stedet at benytte sig af udbytteaktier. Læs med i denne artikel for at lære mere om hvad udbytteaktier er. Vi vil også give dig nogle gode råd om, hvordan du kommer godt i gang med at have dine egne udbytteaktier.

Hvad er udbytteaktier?

Udbytte aktier er aktier, som giver udbytte over den periode hvor du har aktierne i. Hvis du har udbytteaktier ved et bestemt selskab, så vil du altså få en del af virksomhedens overskud udbetalt. Det kan være en meget god måde at tjene lidt ekstra penge i måneden på.

Det er ikke alle virksomheder, som vælger at give sådanne udbytteaktier væk. Årsagen til hvorfor nogle selskaber ikke gør dette er, at det fjerner likviditeten fra virksomheden. Det vil sige, at hvis virksomheden er i stand til at beholde deres eget overskud, så kan de geninvesterer dette. Men hvis de skal udbetale det til deres aktionærer, så kan de naturligvis ikke gøre dette.

Find en oversigt over udbytteaktier

Hvis du gerne vil i gang med at have dine egne udbytteaktier, så er det en god ide at finde frem til en oversigt over udbytteaktier. Med sådan en oversigt kan du meget bedre få en fornemmelse af, hvilke muligheder du egentlig har. Hvilke selskaber kan du helt præcis få nogle udbytteaktier igennem? Og hvor dyrt er det for dig at få sådanne udbytteaktier?

Med hensyn til prisen så varierer det naturligvis meget og er afhængig af værdien af selve aktien. Hvis det er et meget succesfuldt firma, så vil deres aktier også koster en del mere end et mindre succesfuldt firma vil gøre. Til gengæld kan du ende med at tjene flere penge over relativt kort tid, hvis du har udbytteaktier gennem et meget succesfuldt firma.

Hvor mange udbytteaktier bør du have?

Bør du have rigtig mange udbytteaktier, før det kan give pote? Eller er det bedre blot at have nogle få men rigtig gode udbytteaktier, som kan give en meget høj udbetaling hver halve eller hele år?

Svaret på dette spørgsmål kommer meget an på din personlighed, og hvor stor en risiko du er villig til at tage. Hvis du har flere forskellige udbytteaktier, som alle giver en smule gevinst, så er det en mere stabil portefølje, du har. På den måde gør det ikke så meget, hvis der er et enkelt firma eller to i din portefølje, som ender med at bukke under for markedet.

Det er mere risikabelt at have blot nogle få udbytteaktier ved nogle helt bestemte firmaer. På den måde er du mere sårbar, hvis et af disse firmaer ender med at gå konkurs. Omvendt kan det også være bedre rent økonomisk, hvis du har nogle fantastiske udbytteaktier ved nogle meget succesfulde firmaer.

Sådan får du flere penge på bogen

0
Penge og bøger

Kunne du godt tænke dig at få flere penge på bankbogen, så du kan få råd til alle de ting, du drømmer om? Selvfølgelig; hvem kunne ikke det? Når du gerne vil have flere penge på bankbogen, er der helt overordnet to måder at gøre det på. Enten skal du forsøge at få flere penge ind på bogen ift. dem, der er der i dag. Alternativt kan du få de penge, der allerede er der, til at yngle, så dine penge tjener flere penge til dig – også, når du sover. Det lyder ikke dumt, vel?

Her får du nogle tips og tricks til, hvordan du kan få flere penge på bogen helt uden, at du behøver at anskaffe dig et ekstra jo eller arbejde flere timer på dit nuværende.

Invester og få dine penge til at yngle

Den smarteste måde hvorpå du kan få flere penge på bogen, er at investere de penge, der allerede står der. Når du investerer dine penge, vil de – såfremt du investerer dem fornuftigt – skabe et afkast. Har du f.eks. 50.000 kr. til at stå på bankbogen, og du investerer dem til en forrentning på 10%, tjener du 5.000 kr. på et år; helt uden at røre en finger.

Det kræver selvfølgelig, at du sætter dig ind i, hvad du laver. Det kan du f.eks. gøre ved at besøge Saxo Bank og læse mere om Saxo og de forskellige muligheder, der er for at investere online.

Lej dine ting ud

En anden mulighed for at få flere penge på bogen uden at skulle arbejde, er at leje nogle af dine ting ud. Hvis du har en bil, kan du f.eks. tjene penge på at leje den ud via tjenester som GoMore. Du kan også leje dit sommerhus ud, hvis du har sådant et – ja faktisk kan du leje dit eget hjem eller blot en sengeplads ud via AirBnB, hvis du vil! Der er rig mulighed for at leje dine ting ud, og tjene gode penge på det.

Lav en hjemmeside

Det kræver selvfølgelig lidt arbejde at lave en hjemmeside, men mon ikke du alligevel foretrækker det fremfor at køre rundt med reklamer i silende regnvejr? Du kan både lave hjemmesider, som du sælger til andre, eller lave hjemmesider, som du selv sælger noget fra. Kun fantasien sætter grænser i onlineuniverset, og her kan der faktisk være mange penge at tjene, hvis du er dygtig til at lave fængende og flotte hjemmesider. Prøv det selv!

4 anderledes bøger om aktieinvestering

0
Aktiediagram

Der findes masser af spændende bøger omkring aktieinvestering. Desværre er en stor del af disse bøger bygget op omkring luftkasteller og fantasiforestillinger, der ikke har hold i virkeligheden. De lover guld og grønne skove ved hjælp at smarte tips og tricks, der skal gøre dig rig i en fart. Fælles for de fleste af disse bøger er, at de ikke virker.

Foretrækker du i stedet bøger om aktier, der på ærlig og redelig vis forklarer, hvordan aktiemarkedet fungerer, kan du med fordel læse en eller flere af de fire bøger, vi her anbefaler.

Den rationelle investor

Den første bog er Kurt Karas ”Den rationelle investor”. Her forklarer Kurt Kara i et stille og roligt tempo – og på dansk – hvordan du bør gribe aktiehandel an ud fra et rationelt synspunkt. Bogen starter fra starten, og klæder læseren på med et sundt mindset, der passer godt til aktiemarkedet. En god bog for nye investorer, men også en kærlig opsang til erfarne investorer, der måske har bevæget sig væk fra alfarvej.

Buffettology

Verdens rigeste investor hedder Warren Buffett. Det faktum er i sig selv nok til, at det er interessant at vide, hvordan Warren Buffett har grebet sine investeringer an. Og modsat de mange ”get rich quick”-løsninger har Warren Buffett igennem hele sin investeringskarriere haft begge ben solidt plantet i den amerikanske muld. I ”Buffettology” beskriver Mary Buffett – tidligere svigerdatter af Warren – hvordan ”Oraklet fra Omaha”, som Warren Buffett kaldes, har grebet sine investeringer an. Spændende læsning.

The Intelligent Investor

I forlængelse af ”Buffettology” er også ”The Intelligent Investor” værd at nævne. Bogen er skrevet af Benjamin Graham, og både bogen og forfatteren har i høj grad præget Warren Buffett i sine investeringsstrategier. Som ung blev Warren Buffett undervist af Benjamin Graham, og Warren har sidenhen udtalt, at hvis man kun måtte læse én bog om investering, ja så skulle det være ”The Intelligent Investor”. En tyk moppedreng, som giver et godt indblik i mange forskellige facetter indenfor investeringsuniverset.

Money Mavericks – Confessions of a Hedge Fund Manager

Den sidste bog på denne liste er – akkurat som den første – skrevet af en dansker; nemlig Lars Kroijer. Lars har tidligere drevet sin egen fund, og I ”Money Mavericks – Confessions of a Hedge Fund Manager” beskriver han hele forløbet omkring at drive en hedgefond; lige fra de indledende planer til den sidste handel er gennemført. Et spændende og anderledes kig ind i en verden, der samtidig illustrerer, at investering kan være svært – også for de professionelle.

Få styr på regler for boligstøtte

0
Bolig og penge

Rigtig mange lejere sætter pris på boligstøtte, eftersom det er et mindre tilskud til huslejen. Men der er nogle helt bestemte regler, som man skal følge, hvis man skal være berettiget til boligstøtte. Boligstøtte er nemlig et offentlig bidrag som er skattefrit. Et bidrag betyder, at det ikke kan eller må dække hele huslejen, men det derimod kun er et tilskud dertil.

Hvad kan man få i boligstøtte?

Selve boligstøtten varierer fra husstand til husstand. Bidraget er nemlig ikke på et bestemt beløb, men bliver bestemt ud fra forskellige faktorer. Boligstøtten er blandt andet styret at husstandens indkomst og formue. Det er ikke den enkelte person, men hele hustanden. Det betyder, at selvom man bor sammen med sine venner, så er det stadig hele husstanden, som man regner ud fra. Så hvis der er én person, som tjener rigtig meget, så kan hele husstanden miste retten til boligstøtte.

Indkomst dækker over både løn, SU og formue. Så hele husstandens indkomst sammenlagt har betydning for beløbet, som man kan få i boligstøtte. På samme tid har selve lejemålet også en stor betydning på beløbet. Her bliver det taget i betragtning, hvor stor lejemålet er i forhold til huslejeniveauet. Regler for boligstøtte kan være lidt komplicerede, og det kan være meget svært selv at udregne sin boligstøtte, men derfor kan man heldigvis finde en masse gode beregnere på internettet.

Hvem kan få boligstøtte?

De fleste lejere kan få boligstøtte, men lejemålet skal opfylde nogle krav. Der skal være eget køkken, og man skal bo i lejemålet hele året. Man kan også søge om boligstøtte, hvis man blot bor til fremleje i en periode. Så længe der er blevet lavet en skriftlig aftale, som kan videresendes, når du søger boligstøtte.

Det er vigtigt at huske på, at hvis man bor flere sammen, så er der kun én person, som kan søge og få boligstøtte. Boligstøtten er som sagt til hele husstanden, så udbetalingen sker til én person, og så må man indbyrdes finde ud af, hvordan dette beløb deles ud.

I nogen tilfælde bliver boligstøtten også udbetalt direkte til det boligselskab, du bor til leje hos. Og så modregner de dette beløb fra huslejen. Det er lidt forskelligt, men begge måder er helt okay.

Søg boligstøtte online

Det er ganske simpelt at søge om boligstøtte. Du skal blot tilgå Borger.dk, så er der en let tilgængelig formular, som blot skal udfyldes. Det er dog vigtig at have NemID og en mase informationer om husstandens økonomiske situation klar.

Undgå uønskede overraskelser hos den lokale mekaniker

0
Automekaniker

At besøge den lokale automekaniker kan blive nødvendigt i rigtig mange tilfælde. Det kan f.eks. være, at motoren afgiver mislyde, at din aircondition skal serviceres, at forruden har fået et ordentligt stenslag eller noget helt fjerde. Det er alt sammen ting, der kan skabe et mere eller mindre akut behov for professionel hjælp. Selvom behovet er akut, så opfordrer vi dig til at slå koldt vand i blodet, så du ikke ender med at blive mødt af uønskede overraskelser på den økonomiske front.

Afsøg lokalområdet for de bedste autoværksteder

Skal din bil repareres eller serviceres hurtigst muligt, så bør du gøre en indsats for at finde det bedste autoværksted nær dig. Når vi skriver bedste, så hentyder vi til dem, der leverer det bedste produkt med hensynstagen til både pris, ventetid, kvalitet, service m.v. Der er f.eks. ikke meget ved at vælge et billigt autoværksted, hvis du skal undvære din bil i 3 uger uden mulighed for at få en lånebil. Så er det måske bedre at vælge en mekaniker, der kan klare reparationen i løbet af få dage og ovenikøbet tilbyder en lånebil i perioden, selvom denne mekaniker er lidt dyrere.

Søg f.eks. efter mekaniker Ballerup eller autoværksted Ballerup, hvorefter en hjemmeside som k2biler.dk vil dukke op i søgeresultaterne. Det tager under 10 sekunder at foretage sådanne søgninger.

Indhent et skriftligt tilbud på forhånd

Er du bange for at blive opkrævet en formue, så bør du på forhånd indhente et tilbud på det ønskede arbejde. For at kunne gøre dette skal du dog være 100 % bevidst om, hvad der skal laves. Er du i tvivl, så kør forbi et autoværksted og bed dem om at komme med et bud på, hvad der skal gøres for at rette op på skaden e.l.

Når du indhenter tilbud, så gør det gerne skriftligt, så du kan dokumentere, hvilken pris du har fået tilbudt. Dette vil gavne din sag ved eventuelle tvister. Vær dog opmærksom på, at tilbud ofte fungerer som prisoverslag og ikke nødvendigvis en fast pris.

Spørg evt. efter en afdragsordning

Koster den nødvendige bilreparation mere, end du kan finansiere på nuværende tidspunkt, så spørg ind til muligheden for at få delt betalingen op. Alternativet er, at du udskyder reparationen, hvilket kan have fatale konsekvenser, hvis behovet er akut. Ikke alle autoværksteder tilbyder delbetaling, men der sker ikke noget ved at spørge. Det værste du kan få er et pænt nej.

Disse sportsgrene er de mest eksklusive i verden

0
Golf og penge

I dag findes der nærmest utallige sportsgrene – nogle mere eksklusive end andre. Sætter du pris på at være en del af nogle af de eksklusive fællesskaber inden for sportens verden, så skal du læse videre. Vi gennemgår nemlig nogle sportsgrene, der udstråler klasse og eksklusivitet. Artiklen skal bl.a. handle om golf.

Golf

Golf er ikke en decideret rigmandssport, selvom den typiske golfspiller har en bedre økonomi end gennemsnittet. Rigmandssport eller ej, så er der meget prestige forbundet med at spille golf. Man skal dog ikke kun spille golf, fordi det styrker ens ego. Man skal lige så meget gøre det, da golf er en sjov sport, hvor man virkelig får frisk luft, masser af kilometer i benene og en masse smukke naturoplevelser.

Golfudstyr og priserne herpå kan måske skræmme nogle danskere væk. Der er dog gode muligheder for at købe billigt udstyr fra både TaylorMade, Titleist, Callaway og Abacus. Se udvalget her, hvis du mangler nye golfkøller, golftøj eller noget helt tredje.

Drømmer du om at leve et liv i sus og dus takket være dit golftalent, så kan du søge inspiration fra store og anerkendte golfspillere såsom Tiger Woods, Justin Rose, Patrick Reed, Dustin Johnson m.fl. Der er nok at se op til.

Tennis

Tennis er ikke bare endnu en ketsjer- eller batsport i rækken. Sammenlignet med sportsgrene som badminton og bordtennis, så er tennis en tand mere eksklusivt. Tennis har med tiden fået selskab af en ny og særlig sportsgren; padel tennis. I padel tennis kombinerer man tennis og squash – altså en kombination af to eksklusive sportsgrene.

Drømmer du om at blive den næste René Lacoste, Henri Cochet, Donald Budge, Caroline Wozniacki, Venus Williams, Serena Williams eller Steffi Graf, så få meldt dig ind i en lokal tennisklub og vær klar på mange år med intensiv træning og sund kost.

Dressur

Dressur – en kendt konkurrenceform inden for hestesport – hører også til blandt de mest eksklusive sportsgrene. Dressur er modsat de fleste andre sportsgrene ikke noget, som alle kan komme i gang med. Konkurrenceformen er nemlig forbundet med høje udgifter, da der skal afsættes penge til køb af hest, rideudstyr, ridetøj, tilmeldingsgebyrer m.v. En dressurhest kan snildt koste et sted mellem 50- og 100.000 danske kroner. Nogle af hestene er endda meget dyrere. Prisen afhænger bl.a. af køn, stamtavle, afstamning, præstationer, bevægelsesmønster og meget, meget mere. Der er altså rigtig mange ting, man skal sætte sig ind i, hvis man skal investere i en dressurhest.

Nogle af de bedste dressurryttere består bl.a. af Stinna Kaastrup, Lars Petersen, Anna Kasprzak, Daniel Bachmann Andersen og Lis Hartel.