Home Lån Det skal du være opmærksom på, før du låner penge

Det skal du være opmærksom på, før du låner penge

512
0
Bank

At låne penge er en helt naturlig del af livet, og det er noget, de fleste stifter bekendtskab med, når de skal købe villa, vovse eller Volvo. Det er de færreste, der kan mønstre et kontantkøb i den fornødne størrelse, i hvert fald for så vidt angår bolig eller bil. Dermed ikke sagt, at lån bare er noget, man lige hopper ud i uden videre. Det skal være på et oplyst grundlag, og du skal som låntager vide, hvad det er, du siger ja til, og, ikke mindst, hvilke vilkår du forpligter dig til at overholde. Der er dog en række ting og overvejelser, som bør gå igen uanset lånets størrelse og formål. Dem har vi samlet her.

Hvornår kan du realistisk set betale tilbage?

Det er selvfølgelig ikke gratis at låne penge, og før eller siden ender du med at skulle betale det lånte beløb tilbage plus renter. Det er dog bestemt ikke ligegyldigt over hvor lang tid. Jo kortere en løbeperiode, des billigere vil lånet alt andet lige ende med at være, da du skal betale renter i kortere tid. Omvendt skal du under ingen omstændigheder optage et lån med en så kort løbetid, at du ikke har en jordisk chance for at overholde dine afdrag og i det hele taget betale lånet tilbage til tiden.

Vær realistisk, når du vælger et lån. Hvornår kan du med sikkerhed være i stand til at betale tilbage? Indregn også uforudsete omkostninger – de kommer med statsgaranti. Generelt er det vigtigt at vælge en låneplan, der hverken er for ambitiøs eller konservativ. På den måde får du det billigste og mest gnidningsfrie lån overhovedet.

Hvor mange penge skal du egentlig bruge?

Det lyder som et simpelt spørgsmål, da de fleste ofte låner penge til et særligt køb, fx en rejse. Du ved måske, at rejsen koster 20.000 kr., men har du i det budget indtægt uforudsete udgifter, lommepenge og en buffer? Selvom du måske har et specifikt beløb at gå ud fra, kan det være værd at overveje, om det ikke er en god idé at låne lidt ekstra. På den måde er du sikker på at have noget på kistebunden, når behovet opstår, og samtidigt slipper du også for at skulle optage et nyt, separat lån til at dække det pågældende behov, hvilket kan være dyrt og besværligt, når du allerede har et lån i forvejen.

Der kan dog også være tale om det modsatte; altså at du måske er fristet til at låne mere, end du egentlig skal bruge. Det kan i lige så høj grad frarådes. Du betaler i så fald renter af et større beløb end nødvendigt, og al erfaring viser, at de overskydende midler ofte ender med at blive brugt på ting, der ikke skaber nogen værdi, fx forbrug. Tænk over dine behov – både de forudsigelige og teoretiske. Lån penge fra sider som lånet.dk, der sammenligner lån på kryds og tværs, og sikrer, at du får den billigste løsning.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here