Home Budget Hvad giver man for i studentergave?

Hvad giver man for i studentergave?

1319
0
Salg af gaver

Et af de store spørgsmål, når det er tid til at give studentergaver, er hvilket beløb, som man normalvis giver for. Det er et emne, der er meget privat og individuelt, og derfor er det naturligvis også svært for os at berøre dette, da der ikke findes et entydigt svar. Man kan dog naturligvis kigge på de mange populære studentergaver, der hvert år gives, og ud fra disse danne sig en idé om gennemsnitsbeløbet. Der er ikke desto mindre meget stor forskel på, hvad nyudklækkede studenter får af gaver.

Vi vil i denne artikel forsøge at belyse nogle af de ting, som man kan tage med i sine overvejelser, når man skal beslutte sig for, hvad den kommende student fra familien eller vennegruppen skal have i gave.

Hvor tæt en relation har du til studenten?

Et af de vigtigere aspekter er naturligvis, hvor tæt en relation du har til studenten. Er det en datter eller søn, så vil gaven ofte være større, end den gave som studenten modtager fra en granfætter eller en anden fjern slægtning.

Man må dog ikke glemme, at det bestemt ikke er nogen skam at give en lille gave, uanset relationen. Privatøkonomi er normalt ikke noget, man taler om uden for hjemmet, men de fleste respekterer, at ikke alle har et tårnhøjt gavebudget. Har du derfor ikke det største rådighedsbeløb til gaver, så frygt ikke. Det er tanken, der tæller, og det er absolut det vigtigste at huske på, når du skal ud at købe en studentergave.

Beløbsstørrelsen er ikke afgørende

Herfra slår vi et slag for, at det ikke er beløbet, som man giver for, der er det vigtige. Det er derimod selve gaven samt den tanke, der ligger bag. Det koster eksempelvis ikke mange penge at planlægge en dag fyldt med aktiviteter, der enten er gratis eller kun koster en mindre sum penge. Det kan dog meget vel blive dén dag, som printer sig fast i minderne på studenten, og det er i og for sig mere værd, end hvad en materiel genstand, der alligevel smides ud efter et par år, vil være værd.

Når du derfor skal beslutte dig for, hvad studentergaven skal koste, så tænk ikke for meget i kroner og ører. En gave kan sagtens være fantastisk, selvom den ikke koster en mindre herregård. Det bør man aldrig tvivle på.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here