Rigtig mange lejere sætter pris på boligstøtte, eftersom det er et mindre tilskud til huslejen. Men der er nogle helt bestemte regler, som man skal følge, hvis man skal være berettiget til boligstøtte. Boligstøtte er nemlig et offentlig bidrag som er skattefrit. Et bidrag betyder, at det ikke kan eller må dække hele huslejen, men det derimod kun er et tilskud dertil.
Hvad kan man få i boligstøtte?
Selve boligstøtten varierer fra husstand til husstand. Bidraget er nemlig ikke på et bestemt beløb, men bliver bestemt ud fra forskellige faktorer. Boligstøtten er blandt andet styret at husstandens indkomst og formue. Det er ikke den enkelte person, men hele hustanden. Det betyder, at selvom man bor sammen med sine venner, så er det stadig hele husstanden, som man regner ud fra. Så hvis der er én person, som tjener rigtig meget, så kan hele husstanden miste retten til boligstøtte.
Indkomst dækker over både løn, SU og formue. Så hele husstandens indkomst sammenlagt har betydning for beløbet, som man kan få i boligstøtte. På samme tid har selve lejemålet også en stor betydning på beløbet. Her bliver det taget i betragtning, hvor stor lejemålet er i forhold til huslejeniveauet. Regler for boligstøtte kan være lidt komplicerede, og det kan være meget svært selv at udregne sin boligstøtte, men derfor kan man heldigvis finde en masse gode beregnere på internettet.
Hvem kan få boligstøtte?
De fleste lejere kan få boligstøtte, men lejemålet skal opfylde nogle krav. Der skal være eget køkken, og man skal bo i lejemålet hele året. Man kan også søge om boligstøtte, hvis man blot bor til fremleje i en periode. Så længe der er blevet lavet en skriftlig aftale, som kan videresendes, når du søger boligstøtte.
Det er vigtigt at huske på, at hvis man bor flere sammen, så er der kun én person, som kan søge og få boligstøtte. Boligstøtten er som sagt til hele husstanden, så udbetalingen sker til én person, og så må man indbyrdes finde ud af, hvordan dette beløb deles ud.
I nogen tilfælde bliver boligstøtten også udbetalt direkte til det boligselskab, du bor til leje hos. Og så modregner de dette beløb fra huslejen. Det er lidt forskelligt, men begge måder er helt okay.
Søg boligstøtte online
Det er ganske simpelt at søge om boligstøtte. Du skal blot tilgå Borger.dk, så er der en let tilgængelig formular, som blot skal udfyldes. Det er dog vigtig at have NemID og en mase informationer om husstandens økonomiske situation klar.