Home Andet Pengegave til konfirmation – hvor meget giver man for?

Pengegave til konfirmation – hvor meget giver man for?

1345
0
Pengegave

Det er snart den tid på året igen: Tiden hvor tusindvis af konfirmander går ud af kirken som nyudklækkede konfirmander. Efter den kirkelige ceremoni er det tid til fest og gaver. Og lige præcis det med gaverne kan volde nogen lidt problemer.

For hvor mange penge giver man til konfirmanden?

Et spørgsmål, der kan være ret så svært at svare på, da det afhænger af mange forskellige ting. Alligevel kan der drages nogle generelle konklusioner, som måske kan være dig behjælpelig, hvis du selv spørger: Hvor meget giver man for?

Så mange penge giver man for

Herunder har vi fundet tal fra 2016 og 2017, som giver en god indikation af, hvad den gennemsnitlige dansker giver i konfirmationsgave.

Forældre

I snit viser det sig, at forældre giver gaver for ca. 6000 kr. Forældrene er uden sammenligning dem, der giver mest i konfirmationsgave, hvilket ikke er så overraskende.

Bedsteforældre

Bedsteforældre giver for lidt mindre end forældrene. I snit giver bedsteforældre for ca. 5600 kr. Dog viser undersøgelser, at der er stor forskel på, hvad bedsteforældre giver. En fjerdedel giver for 1000 kr. eller mindre. Hvorimod en femtedel giver et godt stykke over 5000.

Andre familiemedlemmer

Ca. 90% af andre familiemedlemmer – som i denne forbindelse betegnes som onkler, tanter osv. – giver for under 1000 kr. For at være lidt mere præcis er gennemsnittet på ca. 900 kr.

Venner af familien

Som ven af familien gives der i gennemsnit for ca. 500 kr. i konfirmationsgave. Det betyder, at venner af familien ligger nederst på skalaen over beløb, der bliver givet for til konfirmationen. Og det er, når alt kommer til alt, ikke overraskende.

Kilde: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-03-24-tv-2s-brugere-saa-meget-giver-vi-konfirmanden-gaver-for

Hvis du ikke vil give en pengegave…

Hvis du ikke har lyst til at give en pengegave kommer her en række forskellige bud på, hvad du så kan give i konfirmationsgave.

En tur i luftballon

Hvis du virkelig vil overraske konfirmanden med en gave ud over det sædvanlige, så giver du ham eller hende en tur i luftballon. Her er der tale om en konfirmationsgave, der vil give et godt minde for evigt. En tur i luftballon koster ca. 2.500 kr. Derfor er det – qua ovenstående statistik – oplagt at forældre eller bedsteforældre giver denne gave. Alternativt kan flere familiemedlemmer gå sammen med henblik på at splejse om gaven.

Se flere bud på oplevelser du kan give som konfirmationsgave her.

Tøj og sko

Tøj og sko kan næsten altid bruges af konfirmanden. Det gælder blot om at finde ud af, hvilke brands han eller hun er ekstra glade for. Hvis du er i tvivl om det, så tag et kig på ønskesedlen eller spørg konfirmandens forældre. De kan helt sikkert hjælpe dig.

Salmebog

En salmebog er også en populær konfirmationsgave. Derudover koster den heller ikke så meget, hvilket betyder, at familiens venner sagtens kan give den.

Gavekort til yndlingsbutikken

Sidste gavetip for denne gang handler om at give et gavekort til konfirmandens yndlingsbutik. Hvis du tænker dig godt om, så kan du sikkert komme i tanke om en butik, som konfirmanden elsker at handle hos. Det er måske en tøjbutik, en sportsbutik eller måske en butik, der sælger garn?

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here