Home Erhvervsøkonomi Sådan undgår du at få tvangsopløst din virksomhed (IVS)

Sådan undgår du at få tvangsopløst din virksomhed (IVS)

610
0
Regler og love

Hvis du er ejer af et IVS, så er det på tide at tænke over, hvad fremtiden skal bringe for selskabet. Folketinget har, som du måske allerede ved, vedtaget nedlukningen af IVS-selskaber. Har du derfor ikke enten lukket dit selskab eller omdannet til ApS (eller A/S) inden starten af 2021, så vil dit selskab blive tvangsopløst.

Selvom det lyder udfordrende at omregistrere fra et IVS til et ApS, så behøver det faktisk ikke at være så kompliceret igen. Der findes et hav af kompetente revisorer, som sidder klar til at hjælpe dig på rette vej. Det hele vil principielt set kunne klares foran skærmen, og du behøver derfor ikke at bekymre dig om at skulle ud og mødes med en ny revisor, hvis ikke du ønsker det.

Vælg et ApS, hvis du vil beholde fordelene ved dit IVS

Har du valgt et IVS, fordi du derved kunne begrænse din personlige hæftelse? Så bør du omdanne til et ApS. Vælger du i stedet at stifte en enkeltmandsvirksomhed eller et I/S, så vil du have den personlige hæftelse hængende over hovedet. Selvom det som hovedregel ikke kommer til at have indflydelse, så kan det være rart at sove trygt om natten velvidende, at det ikke er din privatøkonomi, der står for skud, hvis virksomheden pludselig skulle vende.

Sikringen i at have et ApS kan endvidere være med til, at du tør tage nogle chancer i din virksomhed, du ikke ville have gjort, hvis du hæftede privat. Alt er naturligvis med måde, men disse chancer, som man tager, er ofte med til at skabe grobund for succes. Tager man ikke nogen chancer med sin virksomhed, så vil udviklingen ofte gå i stå.

Prisen for at omdanne til ApS er ikke så høj

Det lyder dyrt, når man skal have en revisor til at omdanne sit selskab fra IVS til ApS. Det er det dog ikke. Alt er naturligvis ganske relativt, og vi skal derfor ikke gøre os til dommere over, hvad der er dyrt eller ikke – men du kan komme langt for 5.000–10.000 kr. Når først det er gjort, vil du stå tilbage med en fremtidssikret selskabsform. Du kan endvidere se det som, at du er blevet kørt i stilling til at opgradere dit selskab ved at kunne starte med et IVS for 1 kr.

Omregistrer fra IVS til ApS, inden det er for sent, så du ikke pludselig står med et tvangsopløst selskab.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here